Hvad er chinos? SNT giver dig svaret en gang for alle

chino bukser til mænd har været en vigtig og populær del af modebilledet i mange år, men det kan være svært at finde hoved og hale i alle de forskellige typer af bukser, som til afveksling kan minde om hinanden. Men hvad er chinos så?

Chinos defineres som løse og afslappende bukser, som typisk er lavet i et blødt og slidstærkt materiale som eksempelvis bomuld. Men faktisk er chinos ikke bare en klassisk buks til mænd. Den har en ret spændende og lang historie bag sig - før den fandt vej ind i den klassiske mode. 

 

Buksens oprindelse: fra funktionalitet til fashion

Under den spansk-amerikanske krig og amerikanernes besættelse af Filippinerne i 1898 var militæret på udkig efter slidstærke, enkle og ikke mindst komfortable bukser. Derfor fik de importeret nye bukser fra Kina, da det var for dyrt i hjemlandet. Bukserne blev lavet med mindre detaljer for at holde omkostningerne nede. I den tidligere spanske koloni Filippinerne blev bukserne også kaldt pantalones chinos, som betyder ”kinesiske bukser”. Beklædningsdelen har siden fundet vej ind i modebilledet igennem hjemvendte soldater – først i USA og sidenhen resten af verden.

 

Hvad er forskellen på chinos og jeans?

Udover chinos er jeans den mest udbredte form for bukser, som er kendt og anvendt verden over. Dog er forskellen på de to typer af beklædningsgenstande stor. Chinos er lavet i let og blødt bomuldsstof, hvorimod jeans er vævet i denimstof, som gør bukserne yderst slidstærke og kraftige. Selvom chinoens historie giver den et funktionelt og praktisk præg, så er chinoen i dag mere anvendt til finere brug sammenlignet med jeans. Så hælder du mere til et råt hverdagslook, er jeans dit sikre valg.  

 

SNT’s svar på chinos

Den populære chino udgør en stor del af vores sortiment, og den er kendetegnet ved at være pænere end casual bukser – men ikke så formelle som habitbukser. De kan bedre beskrives som pæne bukser, der føles så behagelige som dine favorit joggingbukser. Dog er den helt klassiske chino lavet af bomuldstwill, men hos Shaping New Tomorrow har vi ekstra stort fokus på sublim komfort og bevægelsesfrihed. Derfor består bukserne af 3% elestan foruden bomuld. 

Alle vores chinos-modeller har et elegant snit, den klassiske knaplukning og skrå forlommer. Og den normale pasform med smallere ankler garanterer et moderigtigt look. 

 

Hvilke chinos skal jeg vælge? 

Det kan synes svært at navigere rundt i junglen af chinos – for der findes ligeså mange forskellige materialer som der er farver. Og så kommer detaljer og pasformer oveni.  

Du går dog aldrig galt i byen med den klassiske beige farve, sort, grå eller mørkeblå. Men tør du skille dig ud, er chinos i mere vovede farvenuancer en oplagt mulighed. Hvad angår pasform er trenden i øjeblikket, at man vælger den smallere chino frem for meget vidde. Du kan danne dig et godt overblik over vores udvalg af chinos på hjemmesiden, og du kan gøre brug af vores størrelsesguide til chinos.