How To

JAKKESÆTTET - SÅDAN FINDER DU DET PERFEKTE FIT

Et jakkesæt er din perfekte følgesvend til kontoret eller til festen

Men hvad skal du tænke på, når du vælger jakkesæt og vigtigst af alt: Hvordan finder du det perfekte jakkesæt specifikt til dig? Her er nogle tips.

Uanset om det er en speciel anledning, et vigtigt møde eller til dit hverdags-liv på kontoret: med et jakkesæt, der sidder perfekt, skal du ikke kun nøjes med at se godt ud – du kommer også til at fremstå meget mere selvsikker. Men hvordan finder du det perfekte jakkesæt? Det kan være svært at finde ud af, hvordan du finder den perfekte størrelse og pasform. Derfor kommer vi til at gennemgå alle de ting, du skal være opmærksom på, når du skal finde en godblazerog lækre habitbukser i en størrelse, der passer til dig. Vi kommer også til at guide dig til at kunne se, om dit Perfect Suit virkelig er: Perfekt.

HVILKE STØRRELSER FINDER JEG I BLAZERE OG HABITBUKSER?

Du kan finde vores jakkesæt Essential Suit i amerikanske størrelser. Du kender måske til størrelserne allerede, når du tidligere har købt bukser eller trøjer. Hvis du ikke ved hvilken størrelse du er, kan du nemt finde ud af det. Det eneste, du behøver er et målebånd. Har du ikke et? Se, om du kan finde en snor eller en tommelstok i stedet – det virker ligeså godt. 

Nu skal du måle en af dine velsiddende blazere og bukser, som du allerede har derhjemme. Du kan nu sammenligne dine mål med de mål, vi har på vores tøj. I blazeren skal du måle ryggens længde, armlængden og taljens bredde. På bukserne skal du måle i taljen og indersømmen (den indre længde på benet). På SHAPING NEW TOMORROW kan du vælge mellem mange forskellige størrelser, så du er helt sikker på at finde et jakkesæt, der sidder perfekt på dig.

Når du køber et jakkesæt, sælges blazeren og bukserne oftest som et sæt i samme størrelse. Men eftersom det er helt normalt at blazerens størrelse er anerledes end buksernes størrelse, kan det være en god idé at købe delene i forskellige størrelser, så du er sikker på at få den rette pasform. Og det kan du netop hos os.

For Essential Blazer, kan du vælge imellem seks mål, der hjælper dig med at finde den helt rigtige størrelse: Skulder, bryst, talje, hofte såvel som ryg og ærmelængde. Har du allerede en blazer, der sidder godt på dig? Så brug målene fra den. Og du kan selvfølgelig få vores Essential Blazer i både slim fit og regular fit - præcis som med vores bukser. Alt efter kropstype og dine præferencer, kan du vælge en tætsiddende blazer og et skræddersyet look eller en blazer, der sidder lidt løsere om taljen.

​​For buksernes vedkommende skal du måle taljebåndet, inderlængden (dvs. den indvendige længde af benene) og benåbningen.

Hos SHAPING NEW TOMORROW kan du vælge mellem mange størrelser, og du er sikker på at finde dit perfekte jakkesæt.

HVORDAN SKAL DIN BLAZER SIDDE?

Du synes måske, det er svært at afgøre om din blazer eller dit jakkesæt sidder godt – især, hvis du ikke bruger det så ofte. Og når det kommer til stykket, er der ikke noget vigtigere end at finde den perfekte pasform. Tjek først og fremmest om længden er rigtig: den skal gå ned over din bagdel. Sørg også for at blazeren ikke er for tight. Du kan nemt se om, der er rynker ved knapperne, hvis den sidder for stramt. Og når vi nu er ved knapperne: den nederste skal altid være knappet op!

Kig nu på reverset. Sidder det flat mod brystet eller stikker den ud nogle steder? Gå videre til skuldrene. Her skal din blazer hverken være for bred og løs eller for smal og stram. Ærmerne skal gå til dine håndled og vise ca. 1 cm af din skjorte. Men bare rolig – hvis ærmerne er for lange, kan de altid blive lagt op af en god skrædder.

DET PERFEKTE FIT FOR DINE HABITBUKSER

Ja, dine habitbukser skal selvfølgelig passe i længden og bredden, men der er faktisk endnu mere, du skal være opmærksom på. Start med at tag et godt kig på bagdelen. Her burde der hverken være hængerøv eller mærkelige rynker i stoffet. Det samme gælder for lårene.

Vil du gerne se smart og sofistikeret ud? Så sørg for at dine bukser lægger sig pænt på skoene med kun én fold. Ikke mere, ikke mindre. Hvis dine bukser er for lange, vil det hurtig se sløset ud. Og hvis de er cropped, så tag en bevidst beslutning om at vise dine strømper og sko. Det sidste tip her er dog ikke noget vi anbefaler, hvis du har en meget stram dresscode.

Sørg for at dine bukselommer ikke gaber. Det betyder nemlig at dine bukser er for stramme. Hvis de stadig passer godt rundt om taljen, kan du prøve et par bukser i samme størrelse, men med et regular fit. 

Vores Essential Suit Pants fås også i slim fit og regular fit. Slim fit har en tættere pasform, mens regular fit har mere plads rundt om lår og lægge.

OG HVILKEN FARVE SKAL MIT JAKKESÆT VÆRE?

Hvis du ikke skal følge en bestemt dresscode, så er det helt op til dig! Et moderne valg kunne f.eks. være Essential Suit i tern eller striber. Leg med de forskellige mønstre, der giver dig mulighed for både et “bold” look men også et mere nedtonet udtryk - match dit suit med en skjorte, hvor du også udforske forskellige farver og mønstre.

Hvis du derimod skal bruge et jakkesæt til f.eks. en jobsamtale, til arbejdet eller til årets fest, bør du satse mere sikkert. Du kan aldrig gå galt i byen med et gråt eller marineblåt jakkesæt, men sort er også altid et sikkert valg. De her farver kan du kombinere med en klassisk skjorte som vores Perfect Shirt. Den er både stilren og super behagelig at have på.