28 produkter
Du har set 28 af 28 produkter
Find min pasform
Striktrøjer til mænd
En varm trøje er helt essentiel til den kolde tid, og her har du et bredt udvalg af striktrøjer til mænd. Vores striktrøjer har alle en klassisk stil og er designet med minimalistiske detaljer, som passer ind i enhver mands garderobe. I vores kollektion af striktrøjer finder du både trøjer med rund hals, rullekrave og lynlåse, og alle trøjerne fås i forskellige tidløse farver, hvilket gør dem til det perfekte ekstra lag tøj, du kan have på året rundt – sæson efter sæson.
Noget af det særlige ved vores striktrøjer er, at de:
- er fremstillet i 100 % blødt bomuld
- er varmebehandlet for en eksklusiv finish
- er åndbare
- bibeholder farve og pasform
- har 360º stræk og giver fri bevægelighed
Komfortable striktrøjer i eksklusive materialer
Vores striktrøjer er lavet af 100 % ren bomuld, hvilket giver en række fordele. Bomulden gør b.la. trøjerne meget bløde og åndbare, og du kan derfor sagtens have trøjerne på uden at have noget på under – til forskel fra en uldtrøje som kan kradse, når den er i direkte kontakt med huden. Derudover giver bomulden også fri bevægelighed.
Bomulden i trøjerne har fået en særlig behandling; materialet er behandlet med varme, hvilket sørger for, at trøjen ikke fnulrer samt at den beholder sin pasform og kun krymper minimalt i vask. Den særlige behandling giver derfor trøjerne en eksklusiv finish, hvilket gør det nemt at style striktrøjerne til finere anledninger, eksempelvis med en business skjorte under.
Sådan kan du style en striktrøje
En striktrøje inviterer nærmest til et lag på lag-look, og da vores striktrøjer er fremstillet i bomuld, vil du ikke få det for varmt ved at have dem på over eller under andet tøj. Takket være deres minimalistiske design passer vores striktrøjer til det meste tøj, og de kan også sagtens bruges i et business casual look. Sæt f.eks. en strik sammen med en skjorte og et par Classic Pants eller Essentials Pants; så har du et pænt med stadig afslappet look.
Du kan også sagtens have en striktrøje på over en T-shirt for at tilføre lidt ekstra varme, og på den måde vil din strik blive det bærende element i dit outfit. Tager du en jakke på over, får du et gennemført lag på lag-look, som holder dig varm og stilfuld gennem hele efteråret og vinteren.
En striktrøje kan også sagtens styles til et pænt look med en skjorte under og til et par Essential Suit Pants, som er vores praktiske habitbukser, som du kan bruge både til hverdag og festlige anledninger. Dermed er striktrøjerne meget alsidige og anvendelige til alle anledninger.