[Colorswatch] Inverno Sweatshirt
EN ULDSWEATER TIL MÆND, DER BÅDE ER STILFULD OG CASUAL
En uldsweater bør være fast inventar i enhver mands garderobe. I de kølige vintermåneder kan det være for koldt at trække i en skjorte, og her er den klassiske, men stilfulde uldsweater til mænd en sikker vinder. I modebilledet i dag ser vi en stor tendens til, at et casual outfit er det mest stilfulde. Sweatshirts, hoodies, jeans og sneakers dominerer de fleste mænds garderober, og det er i dag helt normalt at iklæde sig dette til både fest og hverdag. Før i tiden var sweatshirts og hoodies tiltænkt sportens verden, men modehusene har taget dem til sig, og i dag udgør de den største del af mænds hverdagstøj. Dog er der forskel på de store hoodies og sweatshirts med tryk, og så de klassiske og enkle sweatshirts, som sagtens kan bruges oven på en skjorte eller andet. Og det er her en uldsweater til herre fra SHAPING NEW TOMORROW kommer ind i billedet. Her får du nemlig en uldsweater i et enkelt og stilrent design, der er lavet i de bedste materialer, og som du kan bruge til hverdag sammen med dine skjorter og bukser fra os, og stadig være pænt klædt på til en dag på kontoret.
I vores sortiment af sweatere til mænd finder du lækre pullovers lavet i en uldblanding af merinould og bambusfibre. Uldsweaterne finder du med crewneck, som er en klassisk trøje med rund hals og er en af de mest alsidige stykker tøj, du kan eje. En crewneck uldsweater er en pæn og minimalistisk trøje, som du kan parre med det meste af dit tøj og bære i forskellige lag. På varmere dage kan uldsweatere parres med et par pæne shorts eller du kan, på afslappede hverdage, parre den med et par jeans og et par sneakers eller støvler. Når vejret bliver køligere, og det er nødvendigt at bære flere lag, kan du blot parre din uldsweater med en blazer eller en skjorte. Så har du et pænt sæt hverdagstøj. Hvis du bærer en uldsweater med et jakkesæt, skal du sørge for, at sweateren er i et let og tyndt materiale, så du ikke får et for tungt og voluminøst look. Hos SHAPING NEW TOMORROW går vi meget op i valg af materialer, der giver dig den bedste komfort og det bedste fit. Derfor er vores uldsweatere til mænd lette og behagelige, og du kan bruge dem sammen med ethvert andet stykke tøj.
TILFØJ EN LÆKKER ULDSWEATER I MERINOULD TIL DIN GARDEROBE
Vores uldsweatere til mænd er lavet i en uimodståelig uldblanding af bambusfibre og merinould. Uldtrøjer lavet af merinould er bløde, åndbare og behagelige at have på. Merinould kommer fra merinofår og er et naturligt materiale. Merinould er også et delikat materiale, og som med alle ting i livet, der betragtes som delikate, vil en smule pleje og opmærksomhed sikre, at din uldsweater holder i meget lang tid.
Alle vores merinouldsweatere til herrer er ekstremt lette, hvilket gør dem til den perfekte trøje, der kan bæres alene eller i lag, afhængigt af årstid og klima. En uldsweater i merinould er rigtigt god til at holde varmen, da de er naturligt varmeregulerende, og den er derfor den perfekte ledsager i de kolde måneder. Hos SHAPING NEW TOMORROW er vores sweatere i merinould dog lavet sammen med en blanding af bambusfibre. Bambusfibre absorberer op til 60 % mere fugt end andre materialer, såsom bomuld, men bambusfibre er specielt gode til at holde fugten væk, hvilket gør uldtrøjen god til både de kolde vintermåneder og de varme forårsdage.
HVORDAN VEDLIGEHOLDER JEG MIN ULDSWEATER I MERINOULD?
Du kan naturligvis vaske dine uldsweatere, men nogle har bedre af en håndvask. En håndvask er en god måde at holde dine uldsweatere pæne i lang tid på. Vælger du at håndvaske dine uldsweatre, bør du vaske dem med vrangen ud i lunkent vand og i en skånsom sæbe. Lad den ligge i vandet i 10 minutter, før du renser den i lunkent vand og til sidst i koldt vand.
Vælger du at vaske dine uldsweatere i vaskemaskinen, bør du altid vaske dem med vrangen ud og på et uldprogram, hvis din maskine understøtter det. Hvis ikke, bør du vælge et program, der vasker i koldt vand eller en finvask. Dog skal du altid følge vaskeanvisningerne i dine uldsweatere, og køber du trøjer i en uldblanding, som her hos os, kan du vaske dine uldsweatere på 30 grader i vaskemaskinen.