Tak for din tilmelding!

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.

Skift sprog

Vælg i menuen nedenfor et andet sprog, og du vil blive taget direkte til den nye side.

Hvor opholder du dig?

Klik på flaget som stemmer overens med det land som du er bosiddende i
0 produkter
Bukser

Bukser

0 produkter
Overdele

Overdele

0 produkter
Shop

Shop

0 produkter
Kurv

Kurv

Classic Pants

Fås i 15 farver.

Habitbukser Herre

Fås i 8 farver.

Wide Fit

Fås i 4 farver.

SNT’s størrelsesguide til mænd

Alle kender det. Man bestiller nogle bukser på nettet, men selvom man tror, man har fundet de rigtige mål, så sidder bukserne bare ikke så godt, som man havde regnet med. Og de sidder altid bedre på modellen på billedet. Vi giver dig derfor den komplette størrelsesguide til mænd, så du én gang for alle kan finde ud af, hvilken størrelse der passer til netop dig, når du shopper nye herrebukser og fede herreshorts


Find de perfekte bukser: hvilken størrelse bukser bruger jeg? 

Selvom man er en habil internetshopper kan man stadig sidde med det samme spørgsmål hver gang: hvilken størrelse bukser bruger jeg? Man kan derfor ikke komme uden om at hive målebåndet op af skuffen og tage sine mål. 


Frem med målebåndet - sådan måler du dig selv

Når du køber bukser hos Shaping new tomorrow, skal du vælge to mål for at sikre den korrekte pasform: A) livvidde og B) din højde. Begge mål er opgjort i tommer som eksempelvis W31/L32, hvor W udgør livvidden og L udgør din højde, som du måler i cm. På hjemmesiden kan du desuden finde en størrelsesguide, så du kan finde ud af, hvor mange tommer dine mål i centimeter svarer til. Som ekstra hjælp oplyser vi også altid ved hver vare, hvor høj modellen er, hvad modellen vejer og hvilken størrelse modellen har på. 


For at få den rette livvidde på bukser måler du din talje, hvor du eventuelt anvender bæltet. Det er vigtigt, at bukserne hellere sidder tæt omkring taljen end for løs, da det stretchy materiale vil give sig en smule over tid. Længden på bukserne bestemmes ud fra din kropshøjde. Alt afhængig af din højde har du derfor rig mulighed for eksempelvis at tage en størrelse mindre i længden, hvis du ønsker et mere cropped par bukser.


Pressefolder på bukser: hvordan holder jeg mine pressefolder ved lige?

Det er en smagssag, hvorvidt man ønsker pressefolder på sine lange bukser. Men som udgangspunkt giver pressefolderne et mere formelt look, som findes på bukserne til et jakkesæt. Pressefolder er de folder, som går fra livet og hele vejen ned til fødderne, og de ligger parallelt med trådretningen.  


Flere af vores bukser fås med pressefolder - eksempelvis vores jakkesætsbukser og HYBRID-modellen. Men hvis folderne ikke holdes ved lige, vil de glatte sig ud over tid. Og så skal du have fat i strygebrættet og strygejernet. 


Hemmeligheden bag en vellykket pressefold består i damp. Men er du så uheldig at være forsynet med et strygejern af ældre dato uden dampfunktion, kan du med fordel anvende en sprayflaske med forstøver. Skru godt op for dampen på strygejernet, fold bukserne, hvor pressefolden skal være og læg et viskestykke over. Damp viskestykket så meget som muligt og læg dernæst strygejernet på. Men er du ikke den husmoderlige type - eller lyder det bare besværligt - er der selvfølgelig også mulighed for at sende bukserne til presning på det nærmeste renseri.


Hvor lange skal bukser være? Vi guider dig igennem junglen af bukselængder

Bukselængden er også et af de spørgsmål, der typisk opstår når man har forelsket sig i et par bukser på en webshop. For hvis der er noget, der kan være svært, så er det at havne med den rigtige længde på bukser i første køb. For at ende med den rigtige længde på bukser og den korrekte størrelse er vores bedste råd, at du måler dig nøje og sammenholder det med vores størrelsesguide til herrebukser. Så undgår du at skulle lede efter retursedlen. 


Men faktisk er det svært at give et bud på, hvor lange bukser skal være. Igennem tiden har der været mange traditioner og trends hvad angår bukser og længder til mænd. Alt fra de lange baggy jeans, som stort set rammer jorden - til de trendy bukser der går til op over anklen.


To bukselængder, du aldrig går galt i by med

Går vi flere år tilbage, var det helt store på catwalken de stumpede bukser. Og det har ikke virket til at tendensen er på retræte, for man ser stadig mange unge fyre i bybilledet, der har taget det kække og afstumpede udtryk til sig. Et cropped par bukser kan nemlig anvendes både i habitbukser til et finere par sko, men det er også populært at de afslappede chinos eller de opsmøgede blå jeans stumper til et par fede sneakers i sommerhalvåret. Som en bonus får du også mulighed for at vise dine flotte strømper eller blottede ankler frem. De stumpede bukser passer dog bedst til smalle og middelhøje mænd, hvor man som høj mand skal være opmærksom på, at benene kommer til at se kortere ud i forhold til kropshøjden.


Er man mere til det konservative og traditionelle udtryk vil man måske foretrække en længere længde på bukserne. Her bliver der ofte taget fat i den engelske filosofi, hvad angår bukser: bukserne skal skælve på skoen. Og hvad menes der så med det? Det vil sige, at enden af bukserne netop skal kysse vristen af foden. Denne bukselængde går ingen galt i byen med, og er derfor egnet til alle - uanset højde og drøjde.


Pas på denne længde af bukser 

Vælger man nogle bukser der går meget længere end midt på vristen, er det her man skal passe på. For ender man med en hel bunke af stof nede på foden, kommer man meget hurtig til at ligne et sjuskehoved, der har glemt at få lagt sine bukser op. En ‘full break’ længde, som det også kaldes, er dog bedst til den meget høje mand, hvor folderne giver illusionen af færre centimetre i højden. 


Brug vores størrelsesguide til mænd når du internetshopper 

Buksestørrelser til herre og længde på bukser vil være et endeløst dilemma, hvor tiderne sætter trenden. Følg størrelsesguiden til mænd, vælg bukser du føler dig tilpas i og tag højde for dine proportioner. Så er du godt på vej til at finde dine næste favoritbukser.