DBU | SNT – Et perfekt match

Et perfekt match

Vi er stolte over at påtage os ansvaret for at bringe herrelandsholdets spillere og stab komfortabelt til og fra kamp de næste to år. Det lå nærmest lige til højrebenet, at de skulle iklædes vores Perfect Suit på deres mange rejser rundt omkring i verden. Det er nemlig lige så stilet og innovativt som deres tilgang til fodbold. Det er tale om et perfekt match! Vores fornemste opgave bliver at facilitere de bedst tænkelige forudsætninger for sindsro og fokus, når truppen er på farten. Indtil det øjeblik, hvor de trækker i den danske uniform og træder ind på grønsværen

The Perfect Shirt

Følelsen af hjemme

Med det rette udstyr, skal du ikke koncentrere dig om andet end den opgave, du står over for. Det gør sig gældende det øjeblik, kampen fløjtes i gang, men også i hele perioden op til. Det er her, vores Classic Shirt kommer i spil for det danske herrelandshold. Skjortens fint-strikkede materiale har 360° stræk, er varmeregulerende og neutraliserer bakterier. Dermed kan spillerne holde hovedet koldt og koncentrere sig om kampen, uden at skulle bekymre sig om komfort. I vores Perfect Shirt føler man sig hjemme, ligesom man gør i den danske landsholdstrøje.

Se alle skjorter

The Perfect Pants

Klar til det hele

Når man foretrækker løstsiddende sportstøj, kan jakkesæt-bukser føles stive og begrænsende. Det er ikke tilfældet med vores Essential Suit Pants, som det danske herrelandshold skal rejse i. De er nemlig fremstillet med innovative sportstøjs-features, som sikrer 360° stræk og den bevægelsesfrihed, de er vant til. Kombinationen af ekstrem komfort og buksernes stilrene design betyder, at de rød-hvide kommer til at være klar til det hele: Flyrejse, pressekonference, champagnebad – you name it.

Se alle bukser

The Perfect Blazer

En for holdet

Der sker noget særligt, når landsholdet trækker i den danske uniform. Der opstår en følelse af fællesskab, der er lige så vigtigt for holdet, som komfort er for den enkelte spiller. Vores formål er at fællesskabet og komforten forbliver intakt, når spillerne trækker i vores Essential Blazer før og efter kamp. Åndbar, vandafvisende, 360° stræk og et tidløst design: Essential Blazer gør det lettere at bevare fokus og yde sit ypperste – når som helst, hvor som helst.

Se alle blazere

Alle styles samlet

Hold dig opdateret: Tilmeld dig her og modtag løbende eksklusiv information.

Den næste generation af klassisk herretøj til dansk fodbolds nye æra

Det danske herrelandshold har bevæget sig ind i en ny æra, hvor menneskelige værdier danner grundlag for sportslige resultater i verdensklasse. Holdet løfter i flok, men hver enkelt spiller gives frirum til at være en stjerne i sin rolle, uanset hvad den måtte indebære. Der hersker en kultur, som skaber samhørighed og sejre, fordi fokus er på mennesket bag spilleren. En kultur, som vi hos SHAPING NEW TOMORROW både hylder og tilstræber. Derfor var det svært at få armene ned igen, da vi indgik samarbejdet med Herrelandsholdet om at blive officiel leverandør af landsholdets tøj udenfor banen.

Vi ved nemlig, at tøj ikke bare er tøj. Tøj kan bringe den bedste version af mennesker frem – i hverdagen såvel som på kampdagen, hvor hele nationen kigger med. Det handler om at være klædt på til øjeblikket, så man kan præstere sit bedste – og endda overgå sig selv, som herrelandsholdet har for vane at gøre. Således er der tale om et match. For ikke nok med, at landsholdets tilgang til fodbold er lige så banebrydende som det tøj, vi producerer, så indkapsler de også essensen af, hvad det vil sige at stretch further – vores filosofi.