Women's No. 1 Pants
Her har du vores No. 1 Pants; vores damebukser som bliver dit nye førstevalg til alle anledninger. De har et klassisk snit og eminent komfort, og de fås i forskellige tidløse farver.
Du har set 12 af 12 produkter
De eneste damebukser du behøver
Med mere end 15.000 henvendelser fra kvinder har efterspørgslen ikke været til at tage fejl af. Og nu er de her: Vores første damebukser nogensinde. Efter flere års udvikling er vi stolte af at kunne tilbyde dig et par komfortable bukser, som formentligt vil blive dit nye førstevalg. Læs med her, og mød vores No. 1 Pants, der passer til forskellige kropsformer og alle lejligheder – og har stort fokus på bæredygtighed.
Bukser skabt til kvinder – af kvinder
Vores nye damebukser er skabt til dig, der ikke vil lade dig nøje. Som en Woman of Tomorrow lever du dit liv fuldt ud. Du er ambitiøs og udfordrer gerne dig selv og dine omgivelser, og det gør du bedst, når du føler dig godt tilpas i din krop og dit tøj. Derfor har vi skabt et par stilfulde habitbukser, som er så behagelige, at du har lyst til at have dem på hele dagen. Ingen kender kvinder bedre end kvinder selv, og de tre unge mænd, der har grundlagt SHAPING NEW TOMORROW, har været snedige nok til at lade vores kvindelige designere bringe de nye damebukser til live. De har arbejdet hårdt for at skabe det helt rigtige look og den mest behagelige følelse, og bukserne er blevet testet af vores kvindelige medarbejdere – igen og igen – indtil de sad lige i skabet.
Damebukser der favner forskellige kropstyper
Én af de vigtigste opgaver for vores designere har været at finde den helt rigtige pasform. Derfor er bukserne blevet testet af kvinder i alle aldre med forskellige kropstyper, så bukserne sidder godt, uanset om du er høj eller lav eller har smalle eller brede hofter. De har et stilfuldt klassisk snit, hvor det bløde materiale sidder tæt ind til mave og hofter uden at stramme. Ned langs benene bliver de en smule smallere i snittet, hvilket skaber en flatterende silhuet. De medium- til højtaljede bukser fås desuden også i forskellige længder, så du kan skabe dit eget personlige udtryk. Gå efter en kortere længde, hvis du ønsker at give et lille kig til anklerne, eller snup en længere længde, hvis du ønsker, at bukserne skal dække din sko. På den måde kan du skabe dit helt eget look, og uanset længden er bukserne designet til at give kvinder selvtillid til at bære dem hele dagen.
Unik kvalitet gør dine damebukser bløde og behagelige
Buksernes kvalitet er én af de ting, vi er særligt stolte af. Materialet er nemlig specielt sammensat til at give kompromisløs komfort, mens vi også har stort fokus på holdbarhed og bæredygtighed, så du kan føle dig fantastisk godt tilpas med god samvittighed. Bukserne er fremstillet i et blødt og behageligt mix af genanvendt polyester, bæredygtig Ecovero-viskose, bomuld og elastan. Og det giver vores damebukser flere fordele:
- De er ekstremt slidstærke
- De har en glat og garanteret ikke-gennemsigtig overflade
- De har masser af stræk, så du får fuld bevægelsesfrihed
Stilfulde habitbukser skabt med omtanke for miljøet
Med SHAPING NEW TOMORROWs nye damebukser får du ikke bare et par stilfulde slacks, du tager også et bæredygtigt valg. Vi tager rejsen mod mere bæredygtighed alvorligt og stræber hver dag efter at blive bedre og gøre endnu mere, end vi gør i dag. Vi er stolte af, at vores nye damebukser er fremstillet af materialer, der er produceret med omtanke for miljøet. Den genanvendte polyester er lavet af plastikflasker, der ellers var endt som affald, og det Ecovero-certificerede viskose er baseret på bæredygtige træfibre. Men damebuksernes bæredygtighed rækker længere end til genanvendte materialer. Vi samarbejder med familiejede produktionsvirksomheder i Portugal på grund af deres enestående evner inden for tøj og tekstiler, og så vi kan besøge dem ofte og sikre en bedre og mere holdbar kvalitetskontrol af vores produkter. Derudover er vi garanteret, at alle vores leverandører arbejder under EU’s lovgivning om retfærdig og etisk arbejdskraft – og så skal dine nye bukser ikke rejse langt, før du har dem i hænderne.
Skab et personligt look med de klassiske damebukser
Vores No. 1 Pants fås i forskellige tidløse farver og er et par bukser, du kan hoppe i til enhver lejlighed. Buksernes store bevægelsesfrihed gør det nemt at gå eller cykle, og du kan også snildt tage direkte ud og spise med venner eller familie efter arbejde, da bukserne holder dig velklædt til hvad som helst. Du kan style dem, præcist som du har lyst. Brug bukserne med en oversize T-shirt og et par hvide sneakers for et stilfuldt, men afslappet udtryk, eller skab et mere elegant og sofistikeret udtryk med en feminin skjorte og høje hæle. Uanset hvordan du vælger at style vores nye damebuks, er du sikret et feminint og lækkert look.