The Team

Jakkesæt, løbesko og teamspirit: 31 Shapers, 21 km

Jakkesæt, løbesko og teamspirit: 31 Shapers, 21 km

Den 29. september snørede vi løbeskoene og indtog Odenses gader. 31 Shapers – ja, du læste rigtigt, 31 af os – stillede op til HCA Halvmaraton. Ikke i klassiske løbetights, men i vores Essential Suit og jakkesæt til kvinder. Selv vores tre stiftere hoppede med på vognen og beviste, at man sagtens kan se skarp ud, udfordre sig selv og have det sjovt på samme tid.

At løbe et halvmaraton? Det er én ting. At gøre det i jakkesæt? Det er i en klasse for sig!

Vi gjorde det ikke for at slå rekorder (selvom vi lige må give et shout-out til vores ven Martin Egebjerg, der overlegent tog førstepladsen sidste år i selvsamme jakkesæt). Det handlede om at møde op som et hold, løbe sammen i et tempo, hvor alle kunne være med, og vise SHAPING NEW TOMORROWs tilstedeværelse i Odense – især da vi passerede vores lokale butik. Her stod vores venner, familier og kollegaer klar og heppede os videre, netop som vi havde brug for det.

Det bedste af det hele? Det handlede ikke om at krydse målstregen på rekordtid – det handlede om at krydse den sammen. Vi grinede, heppede, gav highfives, og vi gjorde det hele iført jakkesæt, der er designet til at klare alt, hvad dagen bringer. Og hvis det er et halvmaraton, så meget desto bedre!

Det handlede ikke om at krydse målstregen på rekordtid – det handlede om at krydse den sammen.