Vores ansvar er at tage del i at skabe en ny og bedre i morgen

ANSVARLIGT TØJ, DER HOLDER LÆNGERE END ÉN SÆSON

Bæredygtighed er en jungle. Bæredygtig mode er endnu mere kompliceret. Og modeindustrien har ikke gjort det nemt at afvige fra sit uheldige ry.

Hos SHAPING NEW TOMORROW udvikler vi herretøj, der udfordrer de konventionelle måder at producere tøj på i tekstilindustrien – uden at gå på kompromis med vores produkters kerneværdier: komfort og æstetik. For os handler bæredygtig mode om at skabe tøj, der holder længere end trends og sæsoner og samtidig gøre det på en ansvarlig måde.

Vi er stolte af de tiltag, vi allerede har implementeret i vores virksomhed. Men vi er ikke i mål endnu. Og det er muligt, at vi aldrig når helt i mål. Vil du vide hvorfor?

Bæredygtighed er en rejse. Ikke en destination.

VI VÆRDSÆTTER TRADITIONER, MEN SØGER ALTERNATIVER

Som en del af vores produktstrategi forsøger vi at finde alternativer til konventionelle tekstiler og bestræber os på at bruge bæredygtige materialer uden at gå på kompromis med vores produkters kerneværdier. Vi designer produkter og kollektioner, der går ud over sæsonerne, alt imens de overholder vores krav om komfort og klædelighed.

Vi bruger de innovative og ansvarlige teknologier, som er tilgængelige på nuværende tidspunkt, og bliver ved med at implementere bedre tiltag i vores produktion i tæt samarbejde med vores leverandører i Portugal.

Ærlighed og gennemsigtighed er vigtigt for os. Vi bestræber os på at vise, og ikke bare fortælle, hvordan vi integrerer ansvarlige praksisser i vores virksomhed. Det er vigtigt for os at skabe en bæredygtig balance mellem de beslutninger, vi tager og den påvirkning, vi har på miljøet.

BÆREDYGTIGHED ER IKKE LÆNGERE EN VALGMULIGHED

Vores vision er at levere tidløst og komfortabelt herretøj, som både viser respekt til traditionerne og viser hensyn til vores planet og dens fremtidige generationer. Bæredygtighed i mode er ikke længere et valg. Det er et krav.

Vi har selv mange spørgsmål og forsøger også at besvare nogle; Kan selv polyester være bæredygtigt? Find ud af det her.

DET HANDLER OM AT KENDE SIN VÆRDIKÆDE

Vi har et tæt forhold til vores leverandører, som vi har samarbejdet med, siden vi startede SHAPING NEW TOMORROW tilbage i 2015.

Alle vores leverandører er beliggende i Portugal. Vi valgte producenter i Portugal på grund af deres enestående evner inden for tekstil og tøj, og placeringen gav os mulighed for at kunne besøge dem ofte. En anden fordel ved at producere i Portugal er, at vores leverandører arbejder under EU’s lovgivning om retfærdig og etisk arbejdskraft.

Vores leverandører har underskrevet vores etiske retningslinjer, der sikrer krav om menneske- og arbejdsrettigheder samt miljøbeskyttelse. Det er krav, vi forholder os til og derigennem gør vores for at blive en del af løsningen fremfor en del af de problemer, som vores industri står over for. Vi arbejder sammen for at øge gennemsigtighed og sporbarhed i vores værdikæde. Det er en vedvarende proces, som vi er dybt engagerede i.

Vil du vide mere om, hvordan vi producerer vores tøj i Portugal? Læs mere om det her.

KÆRE KUNDE. DET ER OGSÅ ET VALG, DU ER MED TIL AT TAGE

Bæredygtighed er et valg, og vi opfordrer alle nuværende og fremtidige kunder til at tage en bevidst beslutning om at købe bedre og færre produkter, når det er muligt. Kig efter anvisninger og materialer i produktet for at støtte ansvarlige og bæredygtige tiltag.

Vi inviterer dig til at følge os på vores rejse og komme med de forslag, du må have. Spørg os gerne, hvis du vil vide mere om vores beslutninger og handlinger i forhold til at blive stadig mere bæredygtige.

Ligesom alle andre virksomheder er vi også afhængige af vores kunder. Vi værdsætter dialog og feedback, og vi opfordrer dig til at tage del i og engagere dig i vores mål og forpligtelser. Det er vores ønske at involvere vores kunder for at sikre vores produkters levetid ved at guide omkring korrekt behandling og brug af vores tøj.

BÆREDYGTIGHED ER EN LIVSLANG REJSE

Vi er opmærksomme på den negative påvirkning, som modeindustrien – vores industri – har på miljøet. Og det er ikke ligefrem noget at være stolt af.

Derfor er vi fast besluttet på at blive en del af løsningen på at ændre vores industris ry. Vi er bevidste om betydningen af disse problemer, og der findes ingen hurtig eller nem løsning. Men vi er begyndt omstillingen med troen på, at vi er i stand til at nå vores mål i tæt samarbejde med vores partnere i vores værdikæde.

Som nævnt tidligere: Bæredygtighed er en rejse. Ikke en destination. Ingen bliver nogensinde 100 % bæredygtige – det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Vigtigst af alt handler bæredygtighed om at tage ansvar, være ærlig og gennemsigtig, kortlægge processer, kende sin værdikæde og vide, hvor ens produkter kommer fra samt belyse problemerne og forsøge at finde en løsning på dem – og altid arbejde med de bedste fremgangsmåder, som ens industri tillader.


Det er i det mindste det, vi gør for at tage del i at skabe en ny og bedre i morgen.